23948sdkhjf

Rygende ulovligt: Politianmelder to virksomheder med forbudte navne

Selv hjemmesidernes navne er ulovlige, vurderer Forbrugerombudsmanden 

To e-cigaret-virksomheder bliver nu politianmeldt af Forbrugerombudsmanden. 

Og det er ikke for småting. 

- Listen over overtrædelserne er lang, fremgår det af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden. 

Essensen er, at to e-cigaret-virksomheder, GoSmoke go Easy To Smoke, har overtrådt reklameforbuddet i lov om elektroniske cigaretter, vurderer Forbrugerombudsmand Torben Jensen. 

Ulovlige navne 

Ulovlighederne strækker sig vidt og bredt, fremgår det af vurderingen fra Forbrugerombudsmanden. 

Selv navnene på deres hjemmesider – GoSmoke og Easy To Smoke – er efter Forbrugerombudsmandens vurdering i sig selv ulovlige. Forbrugerombudsmanden vurderer, at navnene opfordrer til at ryge elektroniske cigaretter.

Herudover er der blandt andet problemer med salgsfremmende udsagn som ”outlet”, ”åbningstilbud” og ”udsalg” samt salg af "rygestop-kits", der efter Forbrugerombudsmandens vurdering har til formål at få flere til at ryge elektroniske cigaretter. 

- Reklameforbuddet er et absolut forbud mod at reklamere for elektroniske cigaretter og tilbehør. Derfor må en netbutik, der sælger elektroniske cigaretter, kun give kunderne neutrale oplysninger om produkter og deres priser på hjemmesiden. Alle andre oplysninger vil som udgangspunkt være en overtrædelse af reklameforbuddet, udtaler Forbrugerombudsmand Torben Jensen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062